Ideal Combi Døre og vinduer

Moderne design, energioptimerede, høj kvalitet

Ideal Combi døre og vinduer

 

Med vinduer og døre fra Ideal Combi får du materialer af højeste kvalitet. Når du skal vælge nye døre og vinduer, er det vigtigt at vide, hvilken åbningstype du går efter, og hvilken stil du gerne vil have. Vinduerne fås både som sidestyrede, med kip eller en helt tredje løsning, og der er noget til ethvert behov. Ligeledes kan du også vælge, hvilken vej din dør skal åbne, eller endda om det skal være en skydedør, der er dobbeltrettet, så den kan åbnes til lige nøjagtigt den side, du ønsker. Du kan også få designet specielle vinduesløsninger, så de passer ind i det udtryk, du stiler efter. Dette er også en rigtig god løsning, hvis du er i gang med at renovere en ældre bolig, hvor der kan være krav til, at der skal være bevaret et oprindeligt udtryk i boligen.

 

Alle døre og vinduer fra Ideal Combi er lavet i certificeret fyrretræ, og der er desuden fjernet knaster for at sikre, at man ikke får de kendte gule pletter i træet. Vinduerne og dørene kommer desuden i en kombination af træ-komposit/PUR-alu, som gør, at træets levetid forlænges, da det på den udvendige side bliver sikret mod vind og vejr af den pulverlakerede aluminium. Indvendigt har man valgt at bibeholde den originale træfornemmelse. Både døre og vinduer er nemme at vedligeholde, og de bør gøres rene med jævne mellemrum. Det er også vigtigt, at man husker at få smurt sine beslag for både at opretholde den lette betjening, men også garantien. Hos Ideal Combi tilbydes der en generel garantiperiode på 5 år på træprodukterne, og så tilbydes der en udvidet garanti på 10 år på de produkter, der er lavet af en blanding af træ og aluminium.

 

Der kan vælges imellem 15 forskellige RAL-farver, og mod et tillæg er det muligt at bestille vinduer og døre i specialfarver, så du kan få den farve, der passer til din helt egen stil. Glasset i ruderne fås i mange varianter, og det er blandt andet muligt at vælge støjdæmpende glas, sikkerhedsglas eller designglas, som giver glasset en mindre gennemsigtighed, og det er derfor ideelt i rum, hvor der er brug for lidt mere afskærmning som for eksempel på badeværelset. Alle ruderne laves derudover i enten 2-lags eller 3-lags ruder. Forskellen mellem de to typer er, at 3-lags ruderne har en ekstra luftspalte, som gør, at varmetabet i boligen formindskes. Den store fordel ved at vælge en 3-lags rude er, at du sparer på varmeregningen, du får et bedre indeklima, og så mindsker du risikoen for skimmelsvamp i boligen. Der er desuden mulighed for at vælge aftræk og ventiler, som gør udluftningen af dit hjem en hel del nemmere.

 

Hos Ideal Combi er der et stort sortiment af tilbehør til døre og vinduer, så du kan tilpasse dem til det, du har brug for. Her er der mulighed for at vælge mellem forskellige ventiler, forskellige greb til døren med og uden lås, hængsler på vinduerne og meget mere. Det betyder også, at du kan indbrudssikre dit hjem ved at få installeret forskelligt tilbehør, der gør det svært for uønskede gæster at komme indenfor. Hos Ideal Combi har man desuden limet ruden i rammefalsen, som gør, at man ikke så let kan fjerne ruden fra elementet – den kan kun fjernes, når en montør skærer den fri i forbindelse med sit arbejde. Der kan hos Ideal Combi vælges mellem to forskellige sikkerhedspakker, som giver dig muligheden for at tilpasse den måde, hvorpå du gerne vil have dine døre og vinduer indbrudssikrede.

 

Alle produkter fra Ideal Combi er CE-mærkede. De er desuden medlem af energimærksordningen, og så benytter de kun FSC certificeret træ. Det betyder, at alt det træ, der benyttes i forbindelse med produktionen, er bæredygtigt.

 

Ideal Combi Døre og vinduer er træ-alu løsningen for feinschmeckeren.

summerstrand idealcombi futuraplus sliding door side hung fixed window 1500x1000 Ideal Combi Døre og vinduer
idealcombi pladedør grå Ideal Combi Døre og vinduer
nationic maagevej fvc 34 web 1500x1000 Ideal Combi Døre og vinduer